Officiel meddelelse fra formanden og bestyrelsen i Tangomike
Vedrørende falske påstande og rygter
Mange spørgsmål gør at jeg ser mig desværre nødsaget til at række ud til jer alle med en vigtig præcisering.
Gennem længere tid er jeg gentagne gange blevet anklaget for at have anmeldt en angiveligt ulovlig indsamling i et andet radiofællesskab (CB Radio Danmark).
Flere medlemmer har hørt disse påstande, hvilket har skabt unødig tvivl og rygtedannelse omkring min person.
Lad mig slå det fuldstændig fast: Jeg har intet kendskab til den pågældende sag, jeg ved ikke, hvilken indsamling der er tale om, og jeg har absolut ingen aktier eller interesse i den.
At jeg skulle modarbejde andre på den måde giver ingen mening og ville være som at skyde sig selv i foden.
Min holdning har altid været, at folk skal have lov til at drive deres fællesskaber præcis, som de vil, og være der, hvor de har lyst til at være.
For at få sat et endeligt punktum for denne unødvendige hetz, har jeg søgt om aktindsigt hos Civilstyrelsen. Formålet var at få de faktiske beviser på bordet og rense mit navn.
Som det fremgår af den vedhæftede dokumentation (hvor jeg af principielle årsager har streget personfølsomme oplysninger som adresse og telefonnummer ud), er sandheden en helt anden:
En person har blot stillet et spørgsmål til CB Radio Danmark vedrørende den pågældende indsamling, hvilket efterfølgende har ført til, at vedkommende blev udelukket fra deres fællesskab.
Der har altså ikke engang været tale om en bevidst hensigt om at indgive en decideret anmeldelse fra den pågældendes side.
Personen har efter udelukkelse kun spurgt Cevilstyrelsen og den indsamling var lovlig og de startede en sag.
Både jeg, bestyrelsen og hele Tangomike tager på det kraftigste afstand fra den form for rygtespredning og udskamning, som både jeg og andre har været udsat for i denne sag.
Det er simpelthen ikke menneskeligt at opføre sig sådan over for hinanden.
Hvis man har et problem med mig eller andre, bør man rette direkte henvendelse i stedet for at sprede usandheder i krogene.
Hvad andre fællesskaber gør, og hvordan de håndterer deres sager, må være helt op til dem selv – det blander vi os ikke i.
Men vi vil ikke acceptere, at der opdigtes falske historier om vores formand, bestyrelse eller medlemmer.
Med denne dokumentation betragter vi sagen som lukket, og vi håber, at vi nu kan rette fokus tilbage på det, det hele handler om: vores fælles store interesse for radioen.
Med venlig hilsen
Kim, Formand
og den samlede bestyrelse i Tangomike
Det er vigtigt at vi står bag denne person som har anmeldt da han ikke har gjort noget forkert!! Man har selv pligt til at overholde loven!
og som billedet her viser at har man interesse i at udskamme personen.
Her er dokumentation fra Cevilstyrelsen.
Klik på dette link for pdf af sagen
Klik på dette link for at se svar fra cevilstyrelsen
Vi er ALTID åben for dialog og har kaffe på kanden hvis der skulle være brug for det. kig evt. under "kontakt" hvis der skulle være henvendelser.
ALT dokumentation kan findes i klubben.